Når (ikke hvis) din pc bliver langsom, så er der ting du selv kan foretage dig. Du skal vedligeholde computeren, der er hver dag bunker af ny information den skal kapere, og det skal der ryddes op i fra tid til anden. Her er hvad du selv kan gøre:

Kør windows update

Enten ved at trykke “start” og skrive følgende i søgefeltet (uden gåseøjnene): “windows update”. Tryk derefter på “enter”
Eller ved i din internetexplorer i menulinien at vælge: “Funktioner” og derpå “windows update”

Vælg alle opdateringer og installer dem.

Kør en defragmentering

Den kan godt tage lang tid:
Trykke “start” og skrive følgende i søgefeltet (uden gåseøjnene): “diskdefragmentering” tryk på enter.
Nu starter værktøjet til defragmentering.
Vær opmærksom på at det godt kan tage en time eller endda mere, hvis det ikke har været kørt i lang tid.